Lytteklubber som strategisk brik i biblioteket

Vi har kørt lytteklubber i flere år med stor succes. Faktisk er det så stor en succes, at vi har ventelister. I bund og grund vidste vi dog intet om, hvorfor brugerne kom, og hvad de fik ud af det. Det satte vi os for at finde ud af ved brug af BibDok.

Sammen med min ledelse brugte jeg meget tid på at formulere, hvorfor vi egentlig laver lytteklubber, hvad de skal give deltagerne, og hvordan de bidrager til bibliote- kets samlede virke. Det lyder meget banalt, men det viste sig, at vi faktisk havde forskellige antagelser om, hvad der skulle komme ud af indsatsen. Ved at tale vores an- tagelser omkring lytteklubber frem, blev det også muligt at forholde os til, om det rent faktisk giver mening at tro, at deltagerne fx ”løber” ud og begynder at gå til klassiske koncerter efter at have deltaget i en lytteklub.

Vi nåede frem til, at vi kører lytteklubberne ud fra en antagelse om, at deltagerne får inspiration og lyst til selv at gå videre med at fordybe sig i klassisk musik, både i og uden for biblioteket. En anden antagelse var, at deltager- ne finder det attraktivt, at det er biblioteket, der står for lytteklubberne, fordi materiale om musikken er tilgænge- ligt på selve biblioteket.

Vi valgte at supplere vores kvantitative dokumentation (dvs. registrering af antal deltagere, køn mv.) med narrativ

dokumentation samt et fokusgruppeinterview med delta- gere fra lytteklubben.

Det var udfordrende at arbejde med narrativ dokumen- tation, fordi jeg let blev ramt af en følelse af, at det ikke er dokumentation, men bare mine fortællinger. Men den bevidste opsamling af fortællinger fra lytteklubberne har efterfølgende gjort det muligt for os at tale mere konkret og fagligt om, hvad der er på spil i de forskellige situatio- ner. Det har været med til at give en bedre forståelse for, hvad lytteklubberne bidrager med og ikke bidrager med.

Fokusgruppeinterviewet viste endvidere, at deltagerne fik det ud af lytteklubberne, som vi havde antaget. Vi fik såle- des ikke noget af vide, der gjorde, at lytteklubberne skulle se markant anderledes ud, men det var fagligt bekræften- de og har givet os en mere konkret forståelse og et mere konkret sprog omkring, hvorfor vi laver lytteklubber.

Gennem arbejdet er jeg blevet mere bevidst om, hvordan indsatsen bidrager til vores strategi for biblioteket, og at jeg gennem mit arbejde hele tiden skal holde fast i dette fokus. Jeg har oplevet det som meget fagligt engage- rende.

[Biblioteksfaglig medarbejder. Sammendrag fra udvik- lingsprojektets empiriindsamling]

Gymnasieelever skal ’elske’ søgebaserne

Det havde længe været et issue, at vores databaser sim- pelthen levede deres eget liv. De var fuldstændig skjult på vores hjemmeside, og kun få benyttede dem. Vi beslut- tede derfor at iværksætte en konkret indsats i forhold til gymnasierne.

Indsatsen skulle være introduktion for gymnasiseelever til bibliotekets søgebaser.

Vores antagelse var, at øget kendskab til søgebaserne ville få eleverne til at bruge søgebaserne. Vi antog i for- længelse heraf, at de gymnasieelever, der brugte baserne, ville lave bedre opgaver.

To af vores kollegaer havde kort forinden holdt en præ- sentation af vores søgebaser for en gymnasieklasse. Vi besluttede derfor at finde ud af, hvordan eleverne havde brugt baserne efter kurset og lavede derfor et fokusgrup- peinterview i klassen.

Det viste sig, at de slet ikke havde benyttet søgebaserne. Faktisk kendte de slet ikke noget til bibliotekets søge- baser. Vores antagelse om, at kendskab til søgebaserne automatisk vil føre til brug af søgebaserne, holdt slet ikke stik. Man kan sige, at vi blev sendt tilbage til start og var nødt til at arbejde grundigere med det, vi gerne ville opnå og hvilken slags indsats, det ville kræve. Vores fokusgrup- peinterview pegede på, at det er vigtigt, at eleverne står med et konkret behov, som søgebaserne kan hjælpe dem med, når de introduceres for baserne. Interviewet pegede desuden på, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis introduktionen foregik på biblioteket, så eleverne fik et kendskab til biblioteket.

I samarbejde med en lærer på det nærliggende gymnasi- um blev vi enige om, at eleverne i et givent tidsrum over fem dage kunne komme ned og få hjælp til vidensøgning på deres større opgaver. Alle bibliotekarerne var informe- rede, og vi serverede te og kaffe.

De første dage kom der ingen. Men den femte dag strøm- mede det ind med elever.

Vi har efterfølgende interviewet elevgruppen igen. Der var stadig få, som ikke kendte os så godt, men der var mange, der kendte os, havde brugt databaserne og var begejstrede. Gennem vores dokumentation af processen var det vigtigste, vi fandt ud af faktisk, at vi i virkelighe- den ikke skal formidle databaserne til gymnasieeleverne, men i stedet formidle biblioteket som helhed. Det var bibliotekets mange muligheder, de fandt spændende. Det var interessen for bibliotekets øvrige muligheder, der var indgangen til, at de begyndte at bruge baserne. Samtidig fremhævede de alle, at serveringen af kaffe og te betød, at de følte sig meget velkomne.

Vores arbejde med antagelserne bag vores indsats og do- kumentationen af, om det holdt stik, har gjort det muligt, at vi kan prioritere vores ressourcer bedre og samtidig lave en bedre og mere målrettet indsats.

[Biblioteksfaglig medarbejder. Sammendrag fra udvik- lingsprojektets empiriindsamling]